Kayne har fået det meget bedre.

Da vi besluttede at Kayne skulle have en tandrensning sammen med de årlige vaccinationer, havde vi ikke troet at det skulle gøre ham så godt.
Det viste sig at Kayne havde en løs tand. Den var højst sandsynligt slået løs. Den ene del af roden var forvitret. Så tanden var lige til at trække ud.
Efter hjemkomsten har Kayne ændret adfærd meget markant. Han har i den seneste tid mest ligget bag sofaen. Når han skulle ud og tisse, knurrede han advarende til de andre hunde, når han løb forbi dem. Han holdt sig i det hele taget meget på afstand. Han har haft problemer med spændinger i lænden, stort set hele denne sæson og har været trukket fra en del løb.
Efter han har fået trukket tanden ud er han blevet meget mere fri. Han knurrer ikke ad de andre mere og nu ligger han i sofaen side om side med Dusty. Hans spændinger i lænden er også blevet meget mindre. Han har simpelt hen gået og spændt i hele kroppen og været på vagt, fordi han har haft tandpine.

Zandy 11 år – Som tiden dog går.

I mandags fyldte Zandy 11 år. Hunden der aldrig ville blive voksen. For mig er Zandy stadig ”den unge”. Hun har altid været vild og ustyrlig på en agilitybane og det er hun stadig, men farten er aftaget noget, da hun er ude af træning. Hun blev pensioneret, da jeg begyndte at konkurrere med Zinnia. Ikke fordi hun havde nogen skavanker eller ikke ville løbe, men for at jeg kunne koncentrere mig om Zinnia.
De seneste par måneder har jeg trænet lidt grundtræning med Zandy. For at lære noget og for at afprøve nogle nye træningsmetoder. Zandy er altid parat til at træne og hun er tændt – meget tændt. Jeg ville ønske at jeg havde vidst noget mere om stress og afstressning, da Zandy var ung, så var der måske kommet noget godt ude af hendes super potentiale.
Jeg forsøger i øjeblikket at træne hendes slalom om ved hjælp af 2 x 2 metoden. Og jeg er meget spændt på om det kan lykkes.

En ting er sikkert. Jeg har lært så utroligt meget af at have en hund som Zandy. Glæden ved at se de små momenter lykkes på en agilitybane. At kunne se noget positivt i et løb hvor man ”bare” er blevet disket. Og at kæmpe videre, selvom de fleste synes at det var tåbeligt at bruge mere tid på den hund, når nu der ikke kom nogle rigtige resultater.
Men jeg havde glæden ved at arbejde med en hund, som gav 110% og virkelig knoklede på. Jeg kan bare ikke blive sur på Zandy, lige meget hvor tosset hun så opfører sig under træning. For hun udstråler en enorm glæde og arbejdsiver konstant.

Her er lidt video af Zandy på agilitybanen. De to første løb er fra hendes debut år 2000. De sidste løb er fra Dania Cup 2003.

Skønne sheltier

Sobelkusten's Kiss Me Kate - "Wilda"

Gunilla og Agne, som vi boede hos på Gotland har et opdræt af Shelties og Australian Shepherd. Jeg vidste at de havde været i Danmark for at få parret med Monty på et tidspunkt og de havde for nyligt fået en tæve parret med Carson. Ellers kendte jeg ikke rigtig noget til deres opdræt.
De havde to Sheltie tæver boende hjemme. ”Floss” og ”Ellie”, som begge var af eget opdræt. Ellie var datter af Floss og det var hende, som var drægtig med Carson. Ellie mindede rigtig meget om Dusty. Samme farve og næsten samme udtryk. Begge tæver havde et herligt temperament og var dejligt legesyge og kontaktsøgende.
Til stævnet deltog en hel del hunde fra opdrættet og jeg var benovet over den ensartethed der var over dem alle. Man kunne ligefrem udpege hvilke hunde, der var fra deres opdræt, bare ved at se på dem. Samtidig havde de alle et herligt drive og en dejlig arbejdsiver. De var dejligt afbalancerede i deres sind og så var de bare super smukke alle sammen.

Sobelkustens Love Is All Around - "Lussi"

Preben forelskede sig i en zobel han efter Grandgables Say It Again Sam. Han lignede et mix mellem Dusty og Sunny. Og så løb han helt fantastisk hurtigt.

Sobelkustens Kiss Me Kate "Wilda" og Sobelkustens Julia Just Joined "Julia"

Jeg var helt betaget af en tæve efter Monty. Wilda hedder hun. Vi oplevede hende sammen med hendes mor Julia. De havde begge en herlig væremåde og var super kønne. Foderværten som viste dem frem, legede ruskeleg med dem med en pind. De var begge meget nemt tændt og ville endda også lege ruske leg sammen med os helt fremmede mennesker. Wilda ligner Soffy og Sunny rigtig meget og da jeg så billederne af hende i profil her bagefter, så var det en tro kopi af Godis.

Wilda

Sidste weekend da vi var i Vallensbæk, mødte vi Wilda’s kuldbror Kid. Også han er en super skøn hund med et super temperament. Han ligner også Sunny helt vildt meget. Han er 19 måneder gammel og havde sin stævne debut for en måned siden. I Vallensbæk løb han nogle flotte løb og blev bla. Nr.3 i finalen om Vallensbæk mesterskabet.

Sobelkustens Karate Kid - "Kid"

Det årlige dyrlægetjek

Tirsdag var alle 6 hunde til det årlige dyrlægetjek. Vores dyrlæge ligger i Lille Skensved. En køretur på 45 minutter hjemmefra os. Og hvorfor kører vi så langt for det? Fordi her er en dyrlæge, som vi er meget trygge ved og som vi synes yder et rigtig godt stykke arbejde. Samtidig med at han arbejder som almindelig praktiserende dyrlæge er han også uddannet kiropraktor til dyr.
Det synes vi er en stor fordel, for så kender kiropraktoren / dyrlægen hundene og deres sundhedstilstand godt.
Når man kommer med 6 hunde til vaccination bliver der sat 2 timer af. Så der er god tid til at få tjekket dem alle grundigt. Denne gang skulle Kayne have renset tænder, så han blev behandlet af en anden dyrlæge imens de 5 andre fik de almindelige årlige tjek og vaccinationer.
Udover de almindelige undersøgelser, som at lytte til hjerterytme, tjekke tænder, ører osv. Så bliver alle hundene også lige tjekket om led og muskler er som de skal være. Hvis der er noget der skal rettes, så bliver det også rettet. Det kan man vist kalde et udvidet dyrlægetjek.
Alle hundene var i fin form. Kayne var noget groggy, så han kom med på arbejde for at vågne stille og roligt fra narkosen.

Agilitystævne i Vallensbæk

VAS holdt traditionen tro november stævne indendørs i Vallensbæk Idrætscenter. Vi deltog med Zinnia og Godis.
Godis lagde ud med SP2. Han løb meget forsigtigt, men kom fejlfrit igennem, men han havde tidsfejl. Det var lidt vildt, for så langsomt synes jeg nu ikke at han løb. Zinnia havde sin første start i SP3. Hun var vild og løb rimelig stærkt. Hun fik en nedrivning og siden løb hun mellem hjulet og rammen på 2. sidste forhindring og blev disket.
I VAS mesterskabet, som var en AGÅ bane løb Godis mere sikkert end første løb, men smuttede indenom og forbi et spring og blev disket. Zinnia løb med god fart. Hun rørte feltet på A’et tydeligt, men blev der ikke, så jeg valgte at sætte hende tilbage og tage en frivillig disk. Siden snublede hun da hun landede efter et spring og fik sat af i en lidt dårlig vinkel til næste spring og så gik hun i 2. port i slalom. Da hun skulle på balancen, var hun ved at løbe forbi, men kastede sig og på balancen fra siden og faldt, men fik reddet sig op og speedede op og fik et super stop felt på feltet. Et noget kaotisk løb. Zinnia var vildt tændt. Siden blev det Godis’ tur til AG1. Her kom der fart på drengen. Men så gik det ikke så godt med felterne. Hovedsagen var at Godis tændte og løb stærkt. De endte med 20 fejl, men en god tid :-)
Sidste løb var Zinnia’s AG3. Endnu engang fik Zinnia et flot felt på A’et, men blev der ikke, så jeg valgte igen at sætte hende tilbage på A’et. Hendes vippe og bom var super og hendes hastighed rundt på banen var i top. Hun havde faktisk så meget fart på at jeg ikke kunne få hende drejet da jeg tog imod før anden sidste forhindring, så hun smuttede forbi muren.
Zinnia sluttede dagen af med en gang velfortjent massage.

En tur på Gotland.

Silfverbergs har ofte talt om øen Gotland og om hvor hyggeligt det var at være til stævne derovre. Vi har flere gange boet på camping til stævnerne sammen med to familier fra Gotland. Så da der var planlagt 3 dages stævne på Gotland i en periode, hvor der ikke var den store stævne aktivitet herhjemme, planlagde vi at rejse til Gotland. For at det ikke kun skulle dreje sig om agility, så rejste vi allerede onsdag morgen – meget tidligt. Vi kørte hjemmefra kl. 04.15… Vi skulle med færgen fra Oskarshamn kl. 11. Sejlturen tog 3 timer. Vel ankommet til Gotland kørte vi ud til Gunilla og Agne, som vi skulle bo hos. Vi havde fået lov til at låne en campingvogn af dem. Vi camperede på deres agility bane sammen med Silfverbergs og et par fra Stockholm. Resten af dagen blev brugt til en gåtur i det dejlige landskab og så blev der ellers slappet af.
Torsdag formiddag kørte vi en tur ind til Visby. Byen har en velbevaret gammel ringmur rundt om den gamle bydel. Indenfor ringmuren var der de fineste små huse. Det var en virkelig flot og interessant by. Efter at have gået rundt i byen et par timer, og have spist frokost på det gamle torv, så gik turen hjemad. Efter en kort slapper, samlede vi os alle i en af Agnes minibusser og kørte på sightseeing syd for Klintehamn. Vi var blandt andet ud og se det sted hvor Valdemar Atterdag var gået i land på sit plyndringstogt på Gotland. Vi besøgte også en svensk landhandel, som havde alverdens ting og sager. Den mindede meget om den landhandel vi var i på skiferien.
Vel hjemme fra sightseeing blev der tændt op i den store wok og stillet an til Taco dinner.
Efter maden var badetønden tændt op og der holdt herrerne ”projekteringsmøde”. De modigste af dem tog bagefter en dukkert i den 4 grader varme udendørs svimmingpool…

Fredag startede konkurrencerne kl. 16. Der var kun springklasser denne dag. Vi kørte campingvognene ud til ridehuset, hvor konkurrencerne skulle foregå, så vi alle boede lige ved siden af hallen. Godis var først på banen, han virkede noget forsigtig, men løb fint. Han fik desværre en vægring, men det rakte alligevel til en 2. plads. Zinnia fik to nedrivninger. Det plejer hun nu ikke at døje med, men jeg tror måske det var fordi hun lige skulle indstilles på at man skulle arbejde lidt mere når man løber i ridehusbund end når man løber på gulvtæppe, som hun havde gjort i weekenden inden.
Lørdag morgen startede AG1 indendørs. Godis løb fint, men i dette løb smuttede han ud af de sidste porte i slalom og blev disket. Det samme gentog sig på SP2 banen, som var udendørs. I begge klasser havde Godis noget mere fart på end dagen før.
Om eftermiddagen blev det Zinnia’s tur til at løbe AG3. Banen var meget nem og Zinnia løb flot og uden fejl, men hun blev ikke på A-et, så jeg tog det om og blev disket. Hvis jeg havde fortsat havde det svenske AG championat højst sandsynligt været hjemme, men nu valgte jeg at være konsekvent i min træning. Springklassen, som foregik udendørs var en ekstremt nem bane. Det gik rundt og rundt og var næsten den rene tunnelkuller. Zinnia drønede derudaf og vandt SP3 for 5. gang i år i Sverige. Hendes hastighed var 5,26 m/sek.
Lørdag aften var der Oktoberfest med tysk slagermusik og lækker wokmad. Det var en rigtig hyggelig aften. Søndag morgen startede med AG3. Zinnia havde et super stop felt på balancen, men rev derefter en pind. A-et skulle passeres to gange i denne klasse og begge gange fik hun feltet, men blev ikke stående, så jeg satte hende tilbage begge gange.
Godis løb et flot og fejlfrit løb, brugte dog en del tid på felterne, men havde super hastighed på de mellemliggende forhindringer. De fik en fin 3. plads i klassen.

Vi skulle hjem med færgen kl .17. Og var først helt hjemme kl. 01.00. På hjemvejen mødte vi en elg, son pludselig kom luntende foran os på vejen. Hold fast et stort dyr. Og hvor var vi heldige at den gik i samme retning, som vi kørte, så vi kunne nå at stoppe i tide.
Det har været en helt fantastisk tur til Gotland og vi kommer helt sikkert tilbage igen.

Zinnia udtaget til NM i agility

D. 17.-18. oktober var Zinnia og jeg til årets sidste landsholdssamling. Samlingen foregik indendørs i Vallensbæk hallen. Lørdag var der træningsløb på tre forskellige baner, som alle var tegnet af årets NM dommer.
I det første løb blev Zinnia disket fordi hun smuttede ud og tog et forkert spring. Siden satte jeg hende tilbage på A-et, da hun ikke blev, som hun skulle. Efter dette banegennemløb havde vi modultræning på banen. Jeg lagde selvfølgelig mest vægt på træning af A-et.
Herefter skulle vi løbe endnu et AG løb. Inden fik vi besked af landsholdsledelsen at nu ville de se os komme igennem banerne og de ville ikke se frivillige disk. Det betød så at jeg ikke kunne sætte Zinnia tilbage på A-et og være konsekvent i den træning jeg er i gang med. Zinnia rørte feltet på A-et, men hun stoppede ikke og jeg måtte jo så løbe videre.
Den sidste bane var en springbane, som Zinnia løb fejlfrit.
Søndag skulle de endelige udtagelser afgøres. Vi fik at vide at nr. 1 og 2 sammenlagt i dagens 3 løb var sikret en plads på holdet, dvs. det kunne lige så godt være en reserveplads, som en ”rigtig” plads på holdet. Der ville derudover blive kigget på de resultater, som vi havde fra stævnerne.
I mellemklassen var vi jo kun 5 deltagere, så alle var sådan set udtaget på forhånd. Der var kun reservepladsen at ”kæmpe” for ikke at få…
I det første løb, var Zinnia den eneste mellemhund, der ikke blev disket, men vi fik desværre en fejl på A-et. Øv hvor var det ærgerligt at man ikke lige kunne tillade sig at sætte hende tilbage på feltet og være konsekvent.
Det næste løb var et springløb, hvor Zinnia var fejlfri og vandt med 2 sekunder til nr. 2. Sidste løb var et AG-løb. Her fik Zinnia en nedrivning på muren, men havde ellers hurtigste tid sammen med Olsen. De to deltes om 2. pladsen. Zinnia blev altså sammenlagt vinder af dagens udtagelsesløb og hun førte i øvrigt også på point fra stævnerne. Søster Emsi vandt udtagelsesløbene for de små hunde, med tre fejlfrie løb. Super flot.

Agility landsholdet til Nordisk Mesterskab 2009 kom til at se således ud:
Lille:
Jesper / Emsi
Susanne /Unique
Lillian / Mille
Hanne / Soffy
Reserve: Julie / Chilli

Mellem:
Gitte / Zinnia
Natasha / Doobi
Dorthe /Djohs
Tommy / Olsen
Reserve: Lene / Toxy

Stor:
Lis / Frøken
Poul / Djini
Peter / Tempo
Sarah / Simic
Reserve: Birthe / SammieJeg glæder mig enormt meget til NM2009, som finder sted i Stockholm d. 13. december.